Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Hald Ege Børnehus er et selvejende dagtilbud med driftsoverenskomst med Viborg Kommune.

Børnehuset ligger naturskønt med den gamle fredede egeskov som nærmeste nabo. 

Derudover ligger børnehuset tæt på bl.a. Hald Sø, Hald Hovedgård, Naturskolen, Hald Ege Mini Regnskov, Hald Ege Skole, Friskolen i Hald Ege, Hald Ege Efterskole og andre institutioner.

Børnehusets placering giver god adgang giver til cykel stier og busafgange  mod Viborg og Herning, hvilket er med til at give børnene god, sjov, lærerig, udfordrende leg, udvikling og læring. 

Fysisk består børnehuset af to bygninger som ligger tæt på hinanden - kun adskilt af et hegn mellem legepladserne. Bygningerne huser hhv. vuggestue - og børnehave.

Vuggestuen er normeret til 48 børn, som er fordelt på fire  stuer , hvor børnene er i alderen ca. 8 måneder, til de de fylder tre år. Der er 12 børn på hver stue.

Børnehaven er normeret til 80 - 85 børn, som er fordelt på fire stuer. På de tre stuer er børnene i alderen 3 - 5 år og på den fjerde stue er de ældste børn sammen det sidste år inden de starter i børnehaveklassen.  Det betyder at vi i børnenes sidste år i børnehaven gør en særlig pædagogisk indsats for at understøtte, at de kommende børnehaveklassebørn får den bedst mulige overgang fra børnehave til skole.

I kraft af, at vi er en institution med både vuggestue og børnehave, har vuggestuebørnene gode muligheder for at få en særlig god og tryg overgang fra vuggestue til børnehave.

Vuggestuebørn og medarbejderne i vuggestuen går på flere besøg i børnehaven, ligesom den kommende kontakt pædagog i børnehaven går på besøg i vuggestuen - og i de sidste to måneder før børnehavestart intensiveres besøgene. 

I overgangen fra hjemmet til vuggestue tilbyder vi forældre og børn at deltage i legestue en måned inden start i vuggestuen,  i bestræbelserne på at forældre, børn og medarbejdere i vuggestuen opnår kendskab og fortrolighed til hinanden - og hverdagens rutiner, hvilket gør overgangen fra hjemmet til vuggestuen  tryg for alle parter.

Bestyrelsen prioriterer at en overvejende del af medarbejdergruppen skal være uddannede pædagoger. 

I Hald ege børnehus er fordelingen af fagpersoner: 17 pædagoger (9 i børnehaven, 8 i vuggestuen), 8 pædagogmedhjælpere (3 i børnehaven og 4 i vuggestuen) 1 pædagogisk assistent (i vuggestuen) 2 ernæringsassistenter, en souschef (som har få timer hos børnene i både vuggestue og børnehaven) og en leder.